CHRISTIAN FUHLENDORFF
Komikeren
Jeg lever af at få folk til at grine.
Nogle gange får jeg også folk til at tænke, men vigtigst er grinet. Og det har jeg i store træk gjort siden 2001. Når jeg siger store træk er det fordi, at jeg også har lavet min portion af tv-programmer, bl.a. "Kristian", "Fuhlendorff og de skøre riddere", "Rundt på Gulvet", "Stormester" og del andre, plus gæsteoptrædener i endnu flere.
PODCAST, Podcast og mere podcast
De sidste par år har mit fokus drejet sig mere og mere i retning af podcast, for jeg holder virkelig meget at dette relativt nye medie. Det slog mig for en del år siden, at jeg var stoppet med at høre radio og nu hver gang jeg gik eller kørte en tur, så satte jeg en podcast på og jeg begyndte at glæde mig til selve rejsen til og fra, for nu skulle jeg lytte lidt til min “ven”. Tilbage i 2017 købte jeg udstyret, lavede den første aftale og sendte mit første bud på en podcast afsted, nemlig “Hva så?!”. I dag, her i 2022, er den blevet hentet og lyttet over 20 millioner gange. Det har givet mit blod på tanden og har betydet at jeg har startet to andre podcasts op, “Stemmernes Tårn” tilbage i 2019 og “Hva så?! forklarer alt” i 2022. I det hele taget kommer jeg til at beskæftige mig mere med dette medie de næste mange år, for jeg har opbygget en del erfaring og viden, jeg gerne vil dele med de næste generationer af podcastere. Faktisk har jeg været med til at opbygge virksomheden Podads, som så her i 2024 er blev opkøbt af Podimo.
HVAD SKER DER ELLERS?
Jeg er i gang med at skrive nyt stand up og hvem ved, måske kommer der et nyt solo show en gang ude i fremtiden…
podcasts
Til lytterne:
Jeg har tre forskellige podcasts, og måske har I det ligesom mig – jeg stoppede nemlig med at høre radio. Ikke fordi der var noget galt med indholdet, men fordi jeg ville kunne vælge, hvornår jeg lyttede. Efterhånden blev podcasts min faste makker, når jeg gik tur eller var på vej til et stand-up-job. Jeg begyndte faktisk at se frem til mine ture, fordi jeg kunne lytte til min “ven.”
1. Hva så?!
Denne podcast startede jeg i 2017. Hver episode går jeg en tur med mennesker, jeg beundrer, finder spændende, eller føler har noget særligt at byde på. Det handler om at finde ud af, hvem de er, hvor de kommer fra, og hvordan de er nået dertil, hvor de er i dag. Det er en jordnær, menneskelig samtale uden jagt på grin eller trickspørgsmål. Nye afsnit udkommer hver mandag og torsdag.
2. Stemmernes Tårn
En lidt nørdet podcast for Dungeons & Dragons-fans. Den startede oprindeligt på Radio 24/7 og har siden vokset sig til et univers på YouTube og har kørt tre sæsoner på TV Zulu. Det er som podcast, den har ramt flest D&D-fans, hvor der er fokus på lyddesign og episke fortællinger. Nyt afsnit hver søndag.
3. Hva så?! forklarer alt
Her tager jeg de helt store emner op sammen med forskere, historikere, biologer, og mange andre kloge hoveder. Som titlen antyder, kaster jeg mig ud i at forklare alt fra The Big Bang og videre. Mit mål er at gøre komplekse emner tilgængelige, så længe man er lidt nysgerrig. Nyt afsnit hver onsdag.
Vil du sponsorer en af mine podcasts?
Det er sådan, at jeg vil gerne have at mine podcasts ligger frit tilgængelige for alle og ikke være gemt bag en betalingsmur, derfor hænger økonomien sammen ved at jeg indgår nogle sponsorsamarbejder. Måske sidder du og tænker at dit produkt, ydelse eller brand passer godt sammen med mine podcast og mine lytteres behov og kunne godt tænke dig at vide mere, så skal du bare tage fat i de søde mennesker hos Podads.dk. De kan helt sikkert hjælpe dig.
Tidligere shows
Leder du efter ét af mine tidligere shows? Så kan du læse nærmere om dem og finde links til hvor de kan købes