Christian Fuhlendorff
“G
år over i historien” med nyt one man show i 2 dele

Christian Fuhlendorff er i 2018 klar med et nyt one man show der, som titlen antyder, Går over i historien. Igennem hans tidligere shows er vi kommet tæt på Christian og hans familie på både godt og ondt og i DR-programmet Mig og klassenfik man et indblik i hans noget aparte skoletid. Denne gang er det ikke kun hans historie vi kommer tættere på men vores allesammens historie. Fuhlendorff vil nemlig gennemgå hele verdenshistorien. Og der er så meget at fortælle, at showet kommer i to dele. Første del kan opleves fra 1. marts 2018 mens anden del rammer de danske spillesteder fra 6. september.

Fuhlendorff har flere gange taget tilløb til at give verdenshistorien et vrid og han har da også haft historiske nedslagspunkter i sine tidligere shows, der ellers mest har handlet om hans forhold til familien og omverdenen. For eksempel i Enestående hvor anmelderne var vilde med hans parodi på Thor og Loke. Denne gang lader han familien blive hjemme og kaster sig i stedet over en kronologisk og meget morsom gennemgang af verdenshistorien, som vi aldrig har hørt den før.

Om motivationen bag Går over i historien fortæller Fuhlendorff: “Min datter spurgte mig, “far, har du altid været her?”. Og efter et kluntet forsøg på at forklare hende verdenshistorien, gik det op for mig, at det her kræver, at jeg sætter mig ind i det. Så det har jeg gjort, eller så godt man nu kan sætte sig ind i noget, når ens højeste akademiske formåen har været 10. klasse. Det bliver Danmarks første stand-up to-ologi, for der er sket alt for meget til, at jeg ville kunne nå det hele i ét show. Håber I er klar på jeres historie, aber!”

Hvert show bliver en oplevelse i sig selv, men der vil selvsagt være en helhed i at se begge dele.

Billetter kan købes til hvert show særskilt men der er også et pakketilbud med rabatfordele ved at købe billetter til begge shows samlet.

For mere information kontakt venligst PR-agent Thomas Serup, PROACTOR på 2673 8000 / ts@proactor.dk

 

Downloade plakat og pressetekst