En gang om året tager en stor del af de danske stand-up komikere rundt i landet på en minitour for at samle penge ind til et godt formål. Jeg har efterhånden været med nogle gange, og var også en del af showet, dengang det hed “Talegaver til børn”, men da FBI og Unicef valgte at stoppe samarbejdet, skiftede showet navn og “Comedy Aid” blev født. Jeg var så heldig at være vært på den første udgave sammen med den erfarne komiker og utroligt flinke Thomas Hartmann. Det er fedt at komme rundt og optræde på nogle store scener, men jeg er nok endnu mere med, fordi det er en unik mulighed for, at hilse på en masse af de kollegaer og venner, man ikke får set i løbet af året. “Comedy Aid” er og bliver en af de bedste muligheder for at få vist, hvad man dur til, og jeg gør en dyd ud af at skrive de bedste 5 minutter dertil.

I 2011 lavede jeg disse fem minutter og nu med seler. Flot så jeg ud.

I 2010 lavede jeg disse fem minutter. Ideen til netop at snakke om dette, udsprang af en længere diskussion med en kvindelig stand-up komiker (og nej, det er ikke Linda P). Jeg har altid set det som en udfordring at tale om ting, som folk siger man ikke må snakke om.

I 2009 var jeg som sagt selv vært, men jeg fik alligevel lov til at lave 5-6 minutters stand-up og det kom der dette ud af. Det er stadigvæk noget af det bedste stand-up, jeg har lavet.

2007 var første år, jeg var med. Jeg ville gerne skille mig ud og valgte at tage et strygejern med på scenen. Det virkede. Der er stadigvæk folk som kommer op til mig på gaden her 4 år efter og siger “har du ikke glemt dit strygejern”… ok, det er sket 3 gange